On Trail Vidensbank

Projektorganisaring

6 – Organisering

Organisationen omkring et mountainbikespor er vigtigt for succesfulde sporprojekter og deres levedygtighed. Der bør skabes en robust organisation omkring et mountainbikesporprojekt. Projektets initiativtagere bør danne en forening, som langsigtet kan blive garant for projektets anlæg, udvikling og vedligeholdelse. Foreningsdannelsen har mange fordele:

  • Ildsjæle og initiativtagere kan samle sig i en organisation med formand og bestyrelse – et sted hvor endelige beslutninger kan træffes
  • Foreningen er en juridisk enhed• foreningen er en veldefineret forhandlingspart for samarbejdsprojekter
  • Foreningen kan modtage midler fra fonde
  • Foreningen kan bedre sikre frivillige til både anlæg og vedligehold

Ofte opstår sporbyggerudvalg fra klubber som i forvejen er organiseret.

Anlæg og vedligeholdelse af mountainbikespor kræver en del ressourcer. De fleste spor bliver finansieret af frivillig arbejdskraft i kombination med tilskud fra kommuner staten eller fonde. Nogle får fx leveret grus fra den offentlige myndighed der ejer skoven og andre får indtægter fra medlemsindtægter i sporforeninger. Derudover rejses der flere steder penge ved afholdelse af mountainbikeløb, hvor overskuddet går til sporbygning.

De offentlige myndigheder i Danmark begynder flere steder at udvide med større bevillinger til sporanlæg, men har ikke fuldt ud fået øjnene op for at investering i mountainbikespor kan være ligeværdigt med sportshaller, idrætsanlæg og svømmehaller til andre sportsgrene.

Læs mere om organisering i punkterne herunder

4.1 - Frivillige

I Danmark har vi heldigvis en stærk kultur for frivilligt arbejde, og vi er gode til at danne foreninger og udvalg når noget skal skabes. Mountainbikekulturen følger med og udvikles hele tiden, bl.a. ved at udøveren også tager ansvar for sporet der køres på. Rigtig mange byer i Danmark har cykelklubber med underudvalg eller selvstændige foreninger med frivillige der arbejder med spor.
Det er dog vigtigt at være realistisk omkring de ressourcer man kan skaffe. Få tilpasset ambitioner for projektet og planlagt arbejdet efter det.

Ydermere er planlægning af arbejdsdage vigtigt; man skal vide præcist hvad der skal laves, maskiner, værktøj og materialer skal være på plads. Det er meget demotiverende at dukke op til en rodet arbejdsdag, hvor man ikke føler der bliver lavet nok ift. de ressourcer der er dukket op. Planlægning og formidling af dagens arbejde er vigtigt.

4.2 - Forsikring af frivillige

Hvis du er med til at arrangere sporarbejde, bør du være opmærksom på de forsikringsforhold der gælder for frivilligt arbejde i klubber og foreninger.  Hvis du er med til at arrangere sporarbejde, bør du være opmærksom på de forsikringsforhold der gælder for frivilligt arbejde i klubber og foreninger.

Helt grundlæggende kan du dog være med til at sikre, at ingen kommer til skade ved altid at sørge for:

  • God instruktion om det arbejde der skal foregå
  • Tænke igennem hvad der kan gå galt, og tage aktion på at forebygge det
  • Sørge for at alle der arbejder på sporene bruger behørigt sikkerhedsudstyr

Der skal altid tegnes arbejdsskadeforsikring når:

  • Der ansættes lønnede medarbejdere (uanset hvor mange timer, der er tale om, og om det er for en afgrænset periode).
  • Foreningen/organisationen har antaget fremmed ulønnet hjælp til at udføre arbejde (eksempelvis når en forening får ikke-medlemmer, f.eks. skoleelever, til at sælge mærker).
  • En forening beder medlemmer/frivillige udføre arbejde, der falder uden for, hvad et medlemskab normalt medfører af pligtarbejde (eksempelvis et større kompliceret regnskabsarbejde, hvor man normalt ville ansætte lønnet arbejdskraft).

Der skal derimod ikke tegnes arbejdsskadeforsikring når frivillige/medlemmer af en forening, herunder bestyrelsesmedlemmer, kun udfører, hvad der er sædvanligt i henhold til foreningens vedtægter

BEMÆRK at frivillige der udfører sporarbejde for en almindelig cykelklub således ikke udfører sædvanligt arbejde i henhold til foreningens vedtægter.Man bør derfor enten stifte en forening hvis formål det er at bygge spor, alternativt tage sporbyggeriet med i foreningens formål i vedtægterne.

Når frivillige udfører opgaver for frivillige sociale foreninger og organisationer, vil man normalt ikke være omfattet af foreningens eller organisationens arbejdsskade- eller erhvervsansvarsforsikring.

Er du i tvivl så tjek altid med din klubs juridiske rådgiver, og se mere om forsikring på frivillig.dk

Sørg som frivillig selv for:

  • Ansvarsforsikring
  • Ulykkesforsikring
LUK ALLE UNDERPUNKTER

Redaktør og fagkonsulent på vidensbanken
er Søren Pedersen fra more4mtb.dk

  • Passioneret mountainbiker
  • Uddannet anlægstekniker
  • 5 års MTB spor forvaltningserfaring
  • Sporkonsulent for klubber, kommuner og Naturstyrelsen
Share This