Inden der anlægges et mountainbike spor skal der laves aftaler med ejeren.

Det anbefales, at være godt forberedt ved første møde med ejeren/ejerne, så man professionelt kan fremlægge projektet. Nedenstående tjekliste kan bruges som udgangspunkt:

– Ejerforhold er undersøgt
– Eventuelle regler og love for området der kan begrænse sporets udfoldelse
– Foreslået sporforløb
– Forhold til andre brugere
– Ressourcer til anlæg og vedligeholdelse
– Organisering af arbejdet

Til dialogen med ejeren kan følgende gode argumenter generelt bruges for mountain bike spor projekter

– Styring af mountainbikere, som holder sig til sporet
– Anlægsprojekt for sikring af helårs kørsel
– Adskillelse af gangstier, ridestier, mountainbike spor
– Folkesundhed

Aftaler om mountain bike spor projekter bør som minimum indeholde:

– Parterne
– Varighed
– Ansvar for anlæg og vedligehold
– Detaljer om sporforløb, anlægsfeatures og anlægsmetoder

Se et godt eksempel fra Geel skov her, som bygger på Naturstyrelsens standard skabelon for aftaler om mountainbikespor.

En vigtig del af et succesfuldt mountainbike sporprojekt er et godt kortmateriale. Kort er gode til at formidle projektets indhold, til initiativtagerens egen planlægning, til ejere, til myndigheder og til arbejdsindsatser fra frivillige og eventuelt købt arbejdskraft.

Der findes en række gratis værktøjer som kan hjælpe med at skabe et godt kortgrundlag som let kan formidles til interessenter i sporprojektet. Du kan vælge en let løsning med færre muligheder, eller en lidt mere kompleks løsning.

Se en guide her til hvordan du kan lave en let løsning med Google Maps.

Eller se her herunder hvor et MTB projekt formidles fra www.giscloud.com, indlagt i siden. Du kan klikke lag til og fra, samt zoome og panorere i kortet. Bemærk at der til projektet er hentet højdekurver og matrikelgrænser fra Kortforsyningen, – de er vigtige kort oplysninger til projektet. Se en guide her til hvordan du gør her.

 

Mountainbike spor i Danmark er meget forskellige. I Grenå findes et 22 km spor med få højde meter, men det er intenst snoet singletrack med en række indbyggede features, hvoraf nogle er ekstremt teknisk krævende. Andre spor har lange lige stykker hvor farten kan holdes høj, og andre spor igen lægges flere gange op og ned ad de samme bakker, for at finde så mange højdemeter som muligt.

I design af mountainbike sporet skal målsætningen på plads, så sporets målgruppe og initiativtagernes ønsker til indhold kan afstemmes med de forhold og ressourcer der er til rådighed.

På denne side fokuseres på

Målgruppe
Design elementer til regulering af adfærd
Indhold
Se mere om sporgraduering, sporplanlægning og features i menuen til højre.

 

Målgruppe

Hvem laves sporene til?

Se på linket her en undersøgelse fra IMBA Europe om mountain bikeres ønsker til spor.

Hvis man er initiativ tager til et mountainbike spor projekt har man et stort ansvar for identificere og ramme målgruppen, med det spor der skal designes.

Ofte initieres sporprojekter af personer der i forvejen bruger meget tid på sporten. Således er det måske de personer med de bedste ben og den bedste tekniske kunnen, som er med til at fremsætte ønsker for sværhedsgrad og tekniske features. I dag ses flere sporprojekter, som kun kan køres af øvede mountainbikere. Men der kan være andre vigtige elementer at tage hensyn til for et succesfuldt sporprojekt.

Her er et par gode råd til overvejelse af målgruppe og sporindhold:

På spor i offentlige skove og natur områder har forvalteren som regel et ønske om, at der etableres spor for bredden i sporten. Mere fokus på begyndere og motionister end på eliteryttere
Hvis der skal søges fonde eller tilskud, opnås bedre resultater hvis der rammes en større bredde i det udøvelsestilbud man skaber
Der findes flere frivillige til at anlægge og vedligeholde sporene i bredden, end i eliten
Det ene udelukker ikke det andet, – planlæg lette spor med svære loops
Udover at matche projektet med målgruppen og interessenter har spor projektmagere og sporbyggere også et ansvar i et stigende problem omkring øget antal af alvorlige skader der opstår ved mountainbiking. I sommeren 2015 har medierne skrevet om problemet bl.a. i artiklen her i politiken. Sporbyggere må tage ansvar i sporprojekterne og til stadighed sikre gode spor med tydelig information om sværhedsgrader og skiltning af svære features. Spor-og naturudvalget bidrager endvidere med et initiativ om bedre instruktion og teknik på mountain biken på linket her??????. Yderligere beskrives i næste afsnit nogle muligheder for at designe sit spor på en måde som regulerer adfærden, og dermed understøtte sikkerheden på sporet.

Design elementer til regulering af adfærd

Konflikter med andre brugere og sikkerheds risici på sporet har næsten altid noget at gøre med for høj fart. Farten kan sænkes med nogle simple virkemidler:

Lav forhindrings features som sænker farten før en svær feature som fx stejl nedkørsel eller et drop
Lad bevoksningen gro tæt på sporet på steder hvor man ønsker farten lav, – det sænker naturligt MTB rytterens fart
Skab gode oversigtsforhold på steder med lange, lige nedkørsler. Her vil farten oftest blive høj

 

Men ikke kun farten kan være risiko elementer for et velfungerende spor, også det indhold af features mv. man vælger skal passe til målgruppen.

Indhold

Når målsætning og målgruppe er identificeret er det en god idé at gøre sig nogle tanker om sporets generelle målsætning og indhold.

Skal det være det længste, hårdeste, sjoveste, flest højde meter? Der er mange muligheder og individuelle præferencer er forskellige. Nogle ønsker helt naturlige skovbundsspor man næsten ikke kan se, andre synes det er sjovt med kunstigt anlagte features.

Udgangspunktet er det terræn man har til rådighed og de forhold i love og regler der findes for området, samt de aftaler man kan opnå med skov ejeren. Og igen er det vigtigt at indholdet afstemmes med de ressourcer man har til rådighed for anlæg og vedligehold.

Alt efter præferencer kan et spor gøres mere interessant ved at tilføje features som hop, berms, broer, balancebomme, drops m.m. Features krydrer oplevelsen på sporet og danner landemærker og intervaller på ruten, som mange finder spændende som indhold. Derudover kan features være med til at øge rytterens tekniske kunnen, hvis rytteren griber udfordringerne an efter evne og med kyndig vejledning.

Anlæg og vedligeholdelse af mountain bike spor koster ressourcer. De fleste spor i Danmark trækker dels på frivillige ressourcer og dels på penge til indkøb af materialer og maskinydelser.

Afhængigt af sporets brug (antal på sporet=slid), features, jordbund, adgangsforhold og mange andre parametre koster mountainbike spor fra 0 kr. pr. meter til 350 kr. pr. meter.

Skal der søges penge til sporprojektet bør der laves et gennemarbejdet budget, som tager udgangspunkt i et godt planlagt spor. Den letteste måde at få overblik over et sporbudget er at bryde sporet op i delstrækninger, som har passende overskuelige længder og som har egenskaber som fx meget stejlt op eller ned, berm sektioner, features, fladt areal eller lignende. Hver delstrækning bør refereres på kortet over sporet, for god og sikker kommunikation gennem hele spor anlægs processen. Måske kan efterfølgende vedligehold opdeles anderledes. Giv eventuelt strækningerne navne, det giver en god genkendelighed og interessenter et tilhørsforhold, ved at de fx selv navngiver.

Hver delstrækning prissættes efter de forhold der er gældende. Nedenstående kan du downloade en budget template som kan bruges til dit sporprojekt. Templaten indeholder nogle nøgle tal som eksempel, men brug dine egne estimater der passer til de forhold du skal planlægge efter.

Bemærk at der i forbindelse med fondsansøgninger næste altid skal estimeres på frivillig ressourcen. Den estimering kan også hjælpe med at lave den efterfølgende arbejdsplanlægning til spordage.

Templaten indeholder også mulighed for at tidssætte hver delstrækning i en overordnet tidsplan for projektet. Så ved du også hvornår du skal bruge penge til hver delstrækning.
Sporbudget template

Spor budget template DCU SNU.xlsx

God planlægning er det halve arbejde! Brug tid på at få planlagt bedst hvordan frivilligt arbejde og betalte maskintimer bedst supplerer hinanden for en god arbejdsproces under sporanlægningsarbejdet.

Brug opdelingen af sporstrækninger fra budgettet til at planlægge indsatsen. I budget templaten på sporbudget siden (se menuen til venstre) kan du med fordel bruge kolonnerne til planlægning af indsatser i forhold til tid.

Bemærk i din planlægning

De store arbejdsbyrder på mountain bike spor er:
Udgravning til sporet
Transport, omlæsning og udlægning af materialer
Udgravning bør foretages af maskiner, – frivillig kræfter slipper hurtigt op når der skal graves gennem skovbundens rødder.

Transport, omlæsning og udlægning af materialer bør planlægges nøje. Notér dig skovens almindelige arbejdsveje (grusveje og skovningsspor) – de kan være din vej til at få transporteret materiale ind på strategiske steder, hvorfra manuel transport med trillebør kan mindskes.

Se nedenstående video fra en effektiv proces i Hammel, hvor:

grus er kørt til aflæsningssted med store lastbiler der kan tage 20 kubikmeter ad gangen (reducerer vognmandsomkostninger)
grus omlæsses med gummiged til sandvogn med transportbånd, på traktor
grus køres ad skovningsspor tæt på hvor det skal bruges
grus omlæsses til motorbører med transportbåndet
grus aflæsses direkte på sporet med motorbøren