Under anlægget skal der tages stort hensyn til skovningsspor, hvor store skovningsmaskiner med interval på 5-10 år kommer og tynder i bevoksningerne. Det er besnærende at lægge sporet her, for her er jo ryddet og åbent. Men risikoen er der for at få sporet ødelagt.

Hvis der ikke er andre muligheder end skovningssporet, kan løsningen være at lægge sporet i midten, så hjulsporene gaber over sporet.

Aftalen om sporets drift og vedligehold laves som en del af sporprojektet fra starten.
En vigtig aftalepart under vedligeholdelsen er skovejeren eller den hos skovejeren der har ansvaret for skovens produktion, således man kan få en god dialog og få koordineret skovens drift med mountainbikesporet.

Det drejer som mest om at få store maskinoperationer til at tage så meget hensyn til sporet som muligt.

Klubben eller foreningen der skal vedligeholde sporet bør tænke en langsigtet og bæredygtig organisering af vedligeholdelsen. Når den første eufori over det nye gode spor har lagt sig, bliver det hverdag og det kan være vanskeligt at holde gejsten hos de frivillige til at udføre vedligeholdelse.

En ide som der arbejdes med flere steder i landet, er inddeling af sporstrækninger som en eller flere så får ansvaret for at vedligeholde. Ideen er at få skabt ejerskab til strækningen, og samtidigt have overkommelige opgaver fordelt på flere hænder.Foreningen bør sammen lægge en årsplan.

Årsplanen skabes på et årligt planlægningsmøde hvor der etableres en vedligeholdelses masterplan.Masterplanen kan med fordel deles op i den almindelige vedligehold og konkrete reparationer:

• Det almindelige vedligehold kan opdeles i sporstrækninger og fordeles som beskrevet ovenfor
• Større indsatser som fx reparationer indtegnes på kort og refereres til masterplanens liste, på samme måde som under anlægsfasen

Opgaverne i almindeligt vedligehold defineres som friholdelse af spor korridoren hvor grene skæres tilbage, og eventuel bundvegetation som græs og brændenælder slås ned. Herudover kan der på spor i skovarealer med stort løvfældende overdække med fordel fjernes blade fra sporet, når alle bladene er faldet af.

Et tykt lag blade kan forhindre at vand kan trække væk fra sporet, og efterhånden som bladene nedbrydes til muld, får man således muldjord oven på sporet. Almindeligt vedligehold omfatter også vedligehold af eventuelle features i træ, hvor man bør tilse træ for råd og skader, og planlægge udbedring af skader.

Bemærk at vegetationen også kan bruges som adfærdsregulerende element. På helt åbne sporkorridorer med god oversigt vil man naturligt kunne holde farten høj. På steder hvor man ønsker farten sat ned, fx tæt på andre spor med andre brugergrupper eller før et vejkryds, kan man lade vegetationen slutte tættere om sporet, så man naturligt sætter farten ned og undgår opbremsninger.

Selv med den bedste planlægning og anlægsmetode kan det ske at der efterfølgende kommer skader på sporet.
Typiske ses slidskader på steder med uforudset opbremsning, jordbunden bevæger sig så der samles vand i sporet, eller udefra kommende skader som fx kørsel med skovmaskiner ødelægger en strækning.
Skaderne bør udbedres så hurtigt som muligt, inden brugerne af sporet selv finder nye veje uden om en opstået vandpyt eller anden skade.

Ved opbremsnings skader kan det eventuelt være en løsning at lave features der nedsætter farten inden man kommer til stedet hvor der bremses. Alternativt kan det være nødvendigt at lægge sporforløbet helt om, så årsagen til at der bremses fjernes. Det kan fx være skarpe sving eller for stejle nedkørsler, eller hjulspænd på for stejle opkørsler.

Hvis spor skal sløjfes, bør der lægges stammer og grene over det gamle spor, så det er tydelige for enhver at man ønsker det nye spor benyttet. I det fleste tilfælde kan man blot lade eventuel grusbelægning ligge, da den ingen nævneværdig indflydelse har på skovens videre drift.

5.5.1 Afvandingsdyk
Opstår der på sporet vandsamlinger kan man med fordel lave afvandingsdyk af sporet. Det foregår ved at man på en strækning på 3-4 meter dykker dalsiden af sporet ned, så vandet kan løbe af. Hvis spor på helt flade arealer samler vand, må der fyldes op i hullet og sikres at sporet har fald til den ene eller den anden side, alternativt højst på midten med fald til begge sider.

5.5.2 Hold rytteren på rette spor
Mange steder kan mountainbikere finde på selv at skære genvej eller finde vej uden om fx et nyt opstået mudderhul på sporet.
Løsningen på det sidste er naturligvis at få afvandet og skabt et holdbart spor hvor der køres uden om.
Hvis der skæres genvej, må genvejen stoppes ved udlægning af grene og stammer, alternativt kan sporbyggeren se på om genvejen i virkeligheden var en bedre linje, og måske beslutte at bygge sporet om i forhold her til.