I Danmark er undergrunden skabt af isens fremrykning og afsmeltning under istiden. Det har skabt steder hvor undergrunden er rent sand og andre steder hvor der er opbygget aflejring af mere lerholdig jord. Og andre steder igen, en god blanding. Undergrunden kaldes også mineral jord eller råjord og er kendetegnet med en gullig farve samt, at der ikke er humus (døde plantedele) i.I Danmark er undergrunden skabt af isens fremrykning og afsmeltning under istiden. Det har skabt steder hvor undergrunden er rent sand og andre steder hvor der er opbygget aflejring af mere lerholdig jord. Og andre steder igen, en god blanding. Undergrunden kaldes også mineral jord eller råjord og er kendetegnet med en gullig farve samt, at der ikke er humus (døde plantedele) i.

Overjorden, også kaldet muldjorden, ligger oftest i et skarpt adskilt lag, som er vokset i lagtykkelse gennem tiden. Det er sket ved mikroorganismers opblanding af døde plantedele, med den råjord der ligger nedenunder. Muldjordslaget i Danmark kan være alt mellem få centimeter og op til 1 meter, men ligger mest mellem 20 og 30 cm. De dybeste muldjorder findes typisk i bunden af lavninger hvor døde plantedele naturligt aflejres med vinden, eller bliver skyllet ned. Andre steder kan et tykt muld lag være opstået som følge af dræning af moser.Anlægsteknisk har jorden stor betydning for anlæggelse af mountainbikespor.

Generelt kan man sige at:

• Sandjord dræner vandet godt. Til gengæld bliver det løst når det er tørt. Hvis en sandjord er naturligt blandet med sten og lidt ler, kan det sandsynligvis bruges som mountainbikespor uden de større anlægsforanstaltninger
• Lerjord holder på vandet. Lerjorde kræver, til mountainbikespor, næsten altid en fastere belægning i overfladen
• Muldjord er generelt enten ler eller sand (eller en opblanding heraf) med en vis mængde humus i. Når der er humus i jorden vil jorden bedre kunne holde på vand, ligegyldigt om det er sand eller ler. Vand i materialet er fjenden – det fungerer som smøremiddel mellem partiklerne og giver mulighed for bevægelse i materialet. Kørsel i våd muldjord vil således altid ende med en ødelæggelse af overfladen. Muldjord er generelt ustabilt og kan have stor bevægelse under skifte mellem våde og tørre perioder.

For sporbyggere betyder det at kørsel i muldjord stort set aldrig vil holde, kun hvis brugen af sporet er meget lille, kan man forvente holdbarhed af overfladen.

Skov og naturområder i Danmark drives med forskelligt formål. De fleste skove drives som produktionsskov, mens nogle få skovarealer er henlagt som naturskov.Skov og naturområder i Danmark drives med forskelligt formål. De fleste skove drives som produktionsskov, mens nogle få skovarealer er henlagt som naturskov.

• Produktionsskov er kendetegnet ved at være i forskellige stadier af udtynding som foretages ca. hvert 5-10. år. Der plantes tæt i starten, hvorefter der indenfor 10 år skabes skovningsspor på 4 meters bredde med 16 meters afstand spormidte til spormidte. Efterhånden som træerne vokser, tyndes der ud til slutproduktet med høje store træer
• Naturskov er arealer, hvor det er besluttet ikke at røre mere ved skovens udvikling. Ofte vælges det at lave naturskov på steder hvor det ikke kan betale sig at lave skovdrift, enten meget næringsfattige jorde, våde jorde eller meget stejle jordstykker. Det kan også være andre hensyn, som fx jagt, unik naturskønhed eller andet der gør, at man ikke vælger at drive skoven som produktion. Ofte er det offentlige skovarealer der henlægges til naturskov.

Et andet vigtigt element ved sporanlæg i skovbund er viden om træernes rodsystemer. Generelt deles træers rod form op i 3 kategorierEt andet vigtigt element ved sporanlæg i skovbund er viden om træernes rodsystemer. Generelt deles træers rod form op i 3 kategorier

• Skiverod, fx rødgran og sitkagran. Skiveroden er som horisontalt voksende rod “tallerken”. Skiveroden er følsom for gravning i overfladen, idet forholdsvis få store rødder er bærende for træets stabilitet og vandforsyning. Hvis man graver en eller to rødder over kan det får stor betydning for træets videre udvikling. Det anbefales at anlægge “ovenpå” store rødder i stedet for at grave dem over.
• Hjerterod, fx bøg. Hjerteroden er kendetegnet ved mange rødder i alle retninger fra horisontalt og nedefter. Der sker ikke helt så meget ved at overgrave en rod eller over, da der er som regel er mange andre rødder der kan tage over.
• Pælerod, fx eg, skovfyr og alm. ædelgran. Pæleroden har som hovedregel en stor gennemgående vertikal rod (som en gulerod). Pæleroden er selvsagt ikke så følsom for at man graver ved siden af træet, da hovedforsyning og stabilitet til træet går gennem træets pælerod

Generelt bør der dog som hovedregel bygges ovenpå rødder større end 10 cm i diameter. Rødderne kan beskyttes med store sten ved siderne, og der kan bygges et lille hop eller pump ved roden, så den bruges som en feature i stedet for et problem.

For mountainbikespor betyder en god udnyttelse af terrænets hældning meget i forhold til den oplevede værdi af sporet.

Mange steder køres lige op og lige ned ad skråninger, med erosion og dybe kløfter til følge. Men der findes en række grundprincipper som hvis de overholdes, kan gøre det muligt at bygge spændende spor i dramatisk terræn, der kan holde.

Læs i dokumentet her om terræn og grundprincipperne i at lægge holdbare mountainbikespor i terræn.

Traditionel anlægsmetode
Traditionelt anlægges veje og stier altid med udgravning af en vejkasse eller ”stikasse”. Alt muldjorden graves væk, så man kommer ned til råjorden og kan bygge op med stabile mineralske jorde (uden humus) som fx stabilgrus.
Lægger man fx stabil grus direkte ovenpå muldjorden vil muldjorden kunne bevæge sig under, og kan blive blandet op ved kørsel, hvor der ”æltes” med hjulene”.

Endvidere bevæger vandholdig muldjord sig meget under frost og tø. Det er med til at skubbe nedefra og gøre laget ovenpå løst.
Således skal ethvert spor der skal anlægges med sikkerhed for at kunne holde til helårs kørsel, som udgangspunkt anlægges ved udgravning af stikasse og opbygning med stabilgrus.
Men, der findes også andre løsninger til steder hvor ønsker, ressourcer og tilladelser begrænser muligheden for den anlægstekniske korrekte løsning til helårsspor.

Alternative anlægstekniske metoder
Den traditionelle anlægsmetode beskrevet ovenfor sikrer helårs spor, som kan holde. Men anlægsmetoden er dyr og i nogle tilfælde helt urealistisk med de ressourcer man har til rådighed. I andre tilfælde kan anlægsmetoden ikke accepteres af skovejeren, eller årsagen kan være certificeringer, naturhensyn, fredninger m.m.

Den traditionelle udgravning vil grave mange rødder over. Nogle skovfogeder synes det er for stort et indgreb og kan skade træernes udvikling, andre mener ikke det har den store betydning. På lette sand jorde (hvor sandet er blandet med lidt større sten) kan sporet etableres ved blot skrabe de øverste 3-5 cm. af øverste lag døde blade og kviste på sporet og køre på det, som det er.

Holdbarheden er dog, udover sand/sten blandingen, også afhængig af humus indholdet som beskrevet ovenfor. I løvskov vil humus indholdet ofte være for højt, men i nåleskov hvor der ofte findes et mindre humus indhold i muldjorden kan denne metode være en løsning.

Et alternativ til udgravning helt til råjorden er, at lave et ”skrab” i de øverste 5-10 cm af skovbunden. Herefter udlægges stabilgrus i lidt overhøjde til det øvrige terræn, og der kantsikres med den mest faste jord der er skrabet af. Metoden sikrer, at vigtige rødder ikke graves over. Samtidig sikrer overhøjden at vand ikke fanges i sporet på fladere arealer.

Alternativ stikasse – på skrå arealer
På meget skrå arealer vil det formentlig være nødvendigt at grave lidt ned i bagkanten for at skabe en hylde der kan køres på. Metoden kaldes også et Bench Cut. Dybden der skal graves kan reduceres ved at lægge en stamme til at støtte sporets kant mod dal siden. Stammen kan støttes med en pæl, hvis nødvendigt.

Alternativ på fladere arealer, hvor man ikke ønsker at grave
Her bliver man nødt til at hæve sporet lidt mere. Der kan startes med udlægning af en større stenstørrelse, som er med til at fordele trykket og bære stien. Anbefalet stenstørrelse er sorteringen Singels som har størrelsen 32/64 mm. Der udlægges minimum 10 cm. singles og 8-10 cm. stabilgrus. Stierne skal etableres med faste kanter, alternativt laves minimum 1 meter i bredden.
Alternativer på meget våde arealer

Skal man arbejde i meget våde arealer er første råd at grave grøfter og lave broer eller underføringer, så vandet kan slippe væk, på stedet det fanges. Dræning i skove dur ikke, da drænrør hurtigt stoppes til af rødder

Hvis der ikke kan/må graves grøfter, kan der udlægges plast celler (plast græsarmeringsplader) i bunden. Pladerne hjælper til at fordele trykke og bærer sporet ovenpå den våde underbund. Sidste bastion mod våde, følsomme områder er at bygge broer.

Holdbare helårs mountainbikespor kræver en fast overflade der kan bære cykel og rytter, holde til cyklens dækbevægelser og lede vandet væk. Det kan muldjorden i skovbunden ikke.

Til mountainbikespor i skoven bør vælges en stabilgrus som base og et toplag. Stabilgrus har egenskaber der gør at det kan virke som bærende lag og evt. som fast overflade. Det anbefales at sporet færdiggøres med et toplag på sporet. Toplaget skal sikre en fast og slidstærk overflade, og bør være af typen slotsgrus eller lignende.

Stabilgrus sammensættes i en grusgrav, hvor store sigter fordeler og sorterer kornstørrelserne på den råjord der graves i grusgraven. Herefter blandes helt fine ler partikler med sand og sten til en sammensætning der overholder Danske Standard normer.
Stabilgrus fås både som bakke materiale (traditionel grusgrav) og som sømateriale, hvor der suges fra havne eller søer til grus blandingen. Undgå sømateriale, da det som regel indeholder mange runde sten og flintesten. Runde sten fra sø materialet gør, at stabilgrus laget binder dårligere sammen og flintesten giver flere punkteringer.

Bemærk at der indenfor normerne alligevel er stor forskel på en almindelig stabilgrus. Andelen af knust materiale sammen med lerindholdet, har stor betydning for hvor godt det udlagte materiale binder sammen. Får man en stabil grus med vægten mod større korn indenfor rammerne og i den lave ende af knust materiale, kan stabilgrusen være svær at banke sammen, og vil hurtigere kunne brydes af fx opbremsninger. Tag en snak med grusgrave i nærheden af spor projektet, om det stabilgrus der laves på stedet, spørg efter kornkurver og diskuter hvor vægten af størrelsen fordelingen ligger.

Endvidere findes der stabilgrus som laves af knust granit og kan anbefales, som et mere holdbart materiale end almindeligt stabilgrus.
Den almindelige fagkundskab anbefaler for anlæg af stier, at stabilgrus bør lægges i et lag på mindst 11-12 cm., så når det komprimeres opnår en tykkelse på 10 cm. når det er komprimeret.

Features krydrer oplevelsen på sporet og danner landemærker og intervaller på ruten, som mange finder spændende som indhold. Fx kan man på et lidt kedeligt stykke grusvej ligge og glæde sig til den næste feature, og tænke igennem hvordan man angriber et hop eller drop i dag, eller beslutter sig for at øve det flere gange når man kommer til det.Derudover kan features være med til at øge rytterens tekniske kunnen, hvis rytteren griber udfordringerne an efter evne og med kyndig vejledning.

Her på siden beskrives Rockgarden, Pumps og skinnies. Læs mere i dokumentet her om switchbacks, berms, hop og broer.

Rockgarden
Rockgardens bliver stadigt mere populære features på sporene i Danmark. Stenformationer af forskellig størrelse og form giver en spændende udfordring, som oven i købet er meget varieret i forhold til våde og tørre forhold.

• Rockgardens kan bruges både som op og nedkørsler og kan bygges med flere linjer og længder på samme rockgarden, så det er muligt at starte med korte lette forløb, og senere udvide med længere og sværere linjer på featuren.
• Tænk forløbene godt igennem og brug tid på at forme og test køre forløbene, så angivelsen af lette og svære linjer stemmer overens med virkeligheden.
• Sæt et forklaringsskilt om linjer og teknik til brugerne lige før en rockgarden, så nybegyndere kan få god information om at lære featuren at kende og udvikle sig på den.

Pumps
Pumps er det nye sort på MTB spor! Pump elementer kommer fra pump tracks som er baner anlagt til at kunne “pumpe” cyklen rundt, uden at bruge pedalerne til at træde fart i cyklen.Grundregler for at placere pumps på et mountainbikespor.

• Pumps bruges til at få fart i cyklen, derfor skal man ikke placere pumps hvor man i forvejen har fart
• Pumps er ikke en hopserie, – er der for meget fart risikerer man at ramme den næste forkert
• 2-4 pumps kan med fordel placeres på tekniske strækninger med mange sving, hvor man er lige ved at miste farten, – i stedet for at bruge pedalerne, kan man pumpe cyklen op i fart igen
• Lave pumps er oftest rigtigst, høje pumps hører til på pump tracks
• Pumps bør have et 1:10 forhold. 1 i højden fx 25 cm og 10 i længden mellem toppe altså 2,5 m. Eller fx 30 cm og 3 meter.

Log Skinnies
Log Skinnies er gennemskårne træstammer som bruges til at øve balance og udfordre teknikken.

• Start på brede lave stammer og træn balancen frem mod smallere og længere strækninger.
• Sørg under anlæg for at lave et godt fundament for stammerne. Brug hulbånd og skruer til at sikre kørestammen så den ikke ruller.
• Der kan med fordel bruges tryk imprægneret træ på de bære stammer der skal i jorden, alternativt sæt noget tagpap de øverste 30 cm af fra jordoverfladen og ned, rundt om de stammer der skal i jorden. Det forhindrer råd, så der går længere tid til der featuren skal udskiftes.